Sådan skelner du mellem Assertive og Turbulent personlighedstyper

Denne artikel er automatisk oversat af AI. Oversættelsen kan indeholde fejl eller usædvanlige formuleringer. Den originale engelske version er tilgængelig her.

Studerende inden for personlighedsteorier er som regel begejstrede for at lære andre menneskers personlighedstyper at kende. Personlighedsteori hjælper os med at forstå hinanden på et dybere plan, hvilket kan være en stor fordel i alle sociale sammenhænge – både nære og mere afslappede. Det er ikke en samlet måling af et menneske som helhed, men det er et glimrende udgangspunkt for at udforske, hvad der gør os unikke. Hvor heldig er du ikke lige, at du har adgang til vores fantastiske gratis personlighedstest!

Men nogle gange er det måske ikke passende – eller endda muligt – at bede nogen tage vores test. Og alligevel sidder du måske og undrer dig over deres personlighedstype, mens du forsøger at gætte ud fra det, de siger og gør. Jeg er her for at hjælpe dig med at tage de gæt til et højere niveau – ligesom jeg har gjort i andre artikler.

I denne artikel vil vi dykke ned i det femte og sidste trækpar i vores teorisystem: Urolig og Assertiv Identitet. Jeg vil forklare nogle af de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem disse personlighedsvarianter (en bestemt personlighedstype kan være enten Urolig eller Assertiv) og vise, hvordan du kan få øje på dem ved hjælp af lidt af vores fremragende forskningsdata. Lad os springe ud i det!

Opdelingen i Identitetstrækket

Grov sagt måler Identitetstrækkene graden af selvtillid og følelsesmæssig ro. Urolige personligheder virker ofte mere tvivlende og reaktive, mens Assertive personligheder er mindre tilbøjelige til dette. Det er markante – men også brede – forskelle, for selvom Identitetstrækket har en stærk sammenhæng med visse adfærdsmønstre, har de øvrige personlighedstræk også stor indflydelse. Når du iagttager nogen for at gætte deres Identitetstræk, er det bedst at fokusere på adfærd, der i mindre grad kan forklares med de andre træk, og som relaterer mere direkte til Identitet.

En vigtig pointe, når man prøver at gætte, om nogen er en Urolig eller Assertiv personlighedstype, er, at mange af de måder, Identitetstrækket opleves på, er følelsesmæssige – og dermed indre. Man skal altså lære at aflæse de ydre tegn. Jeg har udvalgt nogle datapunkter, hvor forskellen mellem Urolige og Assertive personligheder er særlig markant, og som nemt kan oversættes til faktisk adfærd i den virkelige verden. Lad os starte med følgende forskningsspørgsmål.

“Bekymrer du dig om, hvordan andre mennesker opfatter dig?”

Det er nok et spørgsmål, de fleste kan nikke genkendende til, men overordnet set svarer cirka 81 % af Urolige og 34 % af Assertive personligheder ja. Erfaringerne varierer – selv blandt personer med samme grundlæggende personlighedstype. Tag for eksempel Kommandør (ENTJ)-personligheder: kun 17 % af de Assertive Kommandører (ENTJ-A) er enige i spørgsmålet, mod 68 % af de Urolige Kommandører (ENTJ-T).

Hvordan Identitet kan påvirke adfærd hos personer, der ellers har de samme personlighedstræk, er værd at tage med i overvejelserne, når du skal forsøge at gætte nogens Identitet. For eksempel: hvordan kan bekymringer over andres opfattelse påvirke den ofte bramfri udtryksmåde, man ser hos Kommandør-typer? En Urolig Identitet vil sandsynligvis få dem til at søge godkendelse – og det kan gøre dem sociale og imødekommende – de vil gerne være vellidte og viser det gennem venlighed.

På den anden side kan Urolighedens tendens til at bekymre sig også give en mere sårbar selvtillid. Derfor kan dette træk også gøre Kommandører mere tilbøjelige til at gå i forsvarsposition, hvis de bliver udfordret, eller blive kritiske, hvis de føler sig sårede. Hvor social modstand måske får mindre konfronterende Urolige personligheder (som mange Introverte) til at trække sig ind i tavst sårethed, kan en Urolig Kommandør eksplodere udad, når de bliver oprørte.

På samme måde kan en Urolig Kommandør, af frygt for andres mening, forsøge at tiltrække opmærksomhed og være i centrum, mens samme bekymringer hos mange Introverte personligheder i stedet kan føre til generthed. Den måde, hvorpå Identitet påvirker andre personlighedstræks udtryk, er kompleks og unik, og derfor er det vanskeligt at fastsætte en bestemt adfærd som bevis for enten Urolighed eller Assertivitet – mindst ikke uden kendskab til de øvrige træk, der kan sætte dine observationer i kontekst.

Hvis du bruger indsigten fra forskningsspørgsmålet ovenfor til at forsøge at gætte en persons Identitetstræk, er det derfor en god idé at fokusere på graden af social usikkerhed snarere end på en bestemt måde, den udtrykkes på. Kig for eksempel på, hvor meget personen prioriterer andres positive opfattelse og hvor stærkt de reagerer, hvis de føler sig negativt vurderet. Læg mærke til deres adfærd både i sociale situationer med høje “indsatser” og i mere afslappede omgivelser. Jo mere deres adfærd ændrer sig for at imponere andre, desto større sandsynlighed for, at de har det Urolige træk. Men hvis de ikke synes at gå på kompromis for at opnå andres accept, tyder det på, at de bekymrer sig mindre om andres opfattelser – og dermed sandsynligvis har en Assertiv Identitet.

Ligeledes kan deres reaktion sige meget, hvis de opfatter, at nogen ikke kan lide dem. En Assertiv person vil sandsynligvis reagere mere afdæmpet på social afvisning eller mishag. De kan blive sårede, irriterede eller frustrerede – men sandsynligvis ikke dybt rystede, og måske lægger de det hurtigt bag sig. En Urolig person, derimod, kan sidde fast i stærke negative følelser i længere tid. Det er som regel ikke svært at iagttage den slags negativt stemningsskift – uanset om det er hos en ven eller en kollega. Lad os bygge videre på dette ved at se på endnu et forskningsspørgsmål.

“Har du svært ved at undgå, at en moderat stressende begivenhed påvirker dig negativt?”

Dette forskningsspørgsmål handler om den reaktive del af Identitet – ro kontra ustabilitet. Cirka 82 % af Urolige personligheder svarer ja, sammenlignet med 33 % af de Assertive. Selvom også Assertive kan opleve alle stressens negative følelser, påvirker det dem generelt mindre hårdt. Enhver kan blive slået ud af livets slag, men nogle falder ikke lige så voldsomt – eller hurtigt rejser sig igen. Assertive personligheder er måske bedre til at bruge stresshåndteringsredskaber, men det er lige så muligt, at deres reaktioner ganske enkelt er mindre intense fra starten, hvilket gør det lettere for dem at bevare roen, håndtere stress og fortsætte uden for meget negativitet.

For Urolige personligheder kan selv en moderat stressende begivenhed være en dobbelt udfordring – de har en stærkere umiddelbar reaktion og har mere besvær med at genfinde balancen bagefter. Hvis du bemærker, at nogen ofte reagerer dramatisk på livets problemer, er de efter al sandsynlighed Urolig. Igen gælder det ikke om at fokusere på én bestemt reaktion, men snarere reaktionens intensitet. En person, der ofte viser tegn på ængstelse, er mere tilbøjelig til at være Urolig.

Vidste du, at vi har en række håndbøger, der er skabt til at hjælpe Urolige personlighedstyper med at mestre deres Identitet og gøre den til en styrke? Læs mere →

Tvivl er også et tegn på Urolighed. Selvom det ikke nævnes direkte i det ovenstående forskningsspørgsmål, er en af de mest almindelige “negative virkninger” af stress netop selvtvivl. Når en udpræget Urolig person står i en stressende situation, er det typisk sværere for dem at holde fast i selvtilliden, og de kan midlertidigt miste troen på sig selv. Det gælder især, hvis stressen forstyrrer et konkret mål, de har. Til sammenligning har Assertive personligheder nemmere ved at bevare deres selvtillid, når de møder modgang.

Ved at iagttage, hvor meget selvtvivl en person udviser efter et tilbageslag, kan du muligvis gætte, om de er Urolig eller Assertiv. Hvis de begynder at tvivle på egne valg og mister fremdrift, er de højst sandsynligt Urolig. Hvis de til gengæld lader til at være upåvirkede og fastholder deres entusiasme, er de sandsynligvis på den Assertive side af skalaen. Denne type personligheder har generelt lettere ved at bevare optimisme og selvtillid – de har deres tvivl, men den optræder i baggrunden, snarere end som forhindringer på livets vej.

Konklusion

Ingen enkelt adfærd eller oplevelse kan bevise en persons Identitetstræk. Men når du forsøger at lægge brikkerne i puslespillet om en andens personlighedstype, uden muligheden for en test, tæller selv den mindste detalje. Du kan observere flere signaler og mønstre over tid for at danne dig et billede. Og når du gætter på en persons personlighedstype, så tænk på det som et “levende” gæt – vær åben for, at det kan ændre sig. Selv hvis du gætter rigtigt, vil personen stadig være unik. Personlighedstype er kun begyndelsen, og resten af individets særpræg opdages bedst gennem respektfuld, venlig og nysgerrig kontakt. Intet kan erstatte en ægte, personlig forbindelse.

Til slut vil jeg sige: at forstå en persons Identitetstræk, mens du lærer dem at kende, er en helt særlig mulighed. En stresset Urolig person vil måske sætte stor pris på din medfølelse og støtte – og det kan lægge grunden til et varmt og varigt venskab, blot fordi du er forstående. Og en selvsikker Assertiv person har måske den følelsesmæssige styrke, der gør, at de kan tackle de mere rå sider af dig, hvilket tillader dig at slappe af og være dig selv uden filter. Identitetstrækket handler om følelsesmæssig tryghed, og det at forstå det kan åbne døren til dybe relationer af mange slags. God fornøjelse med gætteriet!