Vores teori

Det første spørgsmål folk stiller, når de har gennemført vores personlighedstest, er “Hvad betyder disse fem bogstaver?” Vi taler selvfølgelig om de gådefulde forkortelser som INTJ-A, ENFP-T, eller ESTJ-A. Som du måske allerede har læst i de gratis Typebeskrivelser eller andre artikler som kan læses på vores hjemmeside, henviser hvert bogstav til en specifik kvalitet, med en yderligere variant vedhæftet i enden. Men inden vi diskuterer disse kvaliteter, så lad os tage en kort historisk omvej.

Siden tiderenes morgen, har vi forsøgt at beskrive og kategorisere os selv på mange forskellige måder. Fra de fire temperamenter i de antikke civilisationer – sangvinske, kolerisk, melankolsk og flegmatisk – til de nyeste landevindinger indenfor psykologi, har mennesker uophørligt søgt efter en god, troværdig måde til at passe noget så komplekst og flydende som menneskets personlighed, ind i en veldefineret model. Vi har stadig ikke opnået dette, selvom den aktuelle model gør rede for hovedparten af vores personlighedstræk, og ofte med stor sikkerhed kan forudsige hvordan vi vil opføre os under specifikke omstændigheder.

Når dette er sagt, er det vigtigt at huske, at uanset hvilken model vi fæster lid til, så er vores personlighed kun ét aspekt ud af mange – vores handlinger påvirkes også af vores miljø, erfaring og individuelle mål. I vores Typebeskrivelser og Premiumprofiler, beskriver vi hvordan folk af en bestemt personlighedstype sandsynligvis vil opføre sig – husk dog på, at dette kun er indikatorer og tendenser, ikke endegyldige retningslinjer eller svar. Der er stor forskel på at score 10 eller 80 procent indenfor et karaktertræk. Disse oplysninger er tiltænkt som inspiration til personlig vækst, og til at opnå en bedre forståelse af andre, ikke som en facitliste.

Vores tilgang har rødder i to forskellige filosofier. Den ene daterer sig tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, og blev introduceret af Carl Gustav Jung, stamfaderen til analytisk psykologi. Jungs teori om psykologiske typer er måske den største indflydelse indenfor typebestemmelse af personligheder, og har inspireret til et antal forskellige teorier, inklusiv vores egen. Et af Jungs nøglebidrag var udviklingen af konceptet Introversione og Estroversione (indadvendthed og udadvendthed) – han opstillede den teori, at vi alle falder i én af disse to kategorier, enten ved at fokusere på den indre verden (Introvert), eller den ydre verden (Ekstrovert). I dag defineres disse begreber ofte anderledes, hvor Ekstroversion er synonym med sociale færdigheder – den oprindelige Jungianske definition fokuserede dog på, hvor personen vanemæssigt henter sin energi fra. Med den forståelse antyder Introversion ikke generthed, og Ekstroversion betyder ikke nødvendigvis at personen besidder gode sociale færdigheder.

Udover Introversion og Ekstroversion, indførte Jung også adskillige yderligere koncepter. De som er mest relevante for os, er de såkaldte Bedømmende funktioner (enten Tænkning eller Føling) og Opfattende funktioner (Sansning eller Intuition). Ifølge Jung foretrækker hvert individ én af disse kognitive funktioner, og har nemmest ved at fæste lid til denne i hverdags situationer. De andre funktioner har dog også deres plads, og kan komme til anvendelse afhængigt af omstændighederne. Disse funktioner er også defineret af personens Introversion eller Ekstroversion – f.eks. vil en person hvis dominerende funktion er Introvert Føling sandsynligvis tænke anderledes end en med Ekstrovert Føling.

I 1920’erne blev Jungs teori bemærket af Katharine Cook Briggs, som senere var medforfatter til én af de mest populære personlighedsindikatorer, som anvendes i dag Myers-Briggs Type Indicator® (MBTI®). Briggs var skolelærer med en brændende interesse for typebestemmelse af personligheder, og hun havde udviklet sin egen teori omkring personlighedstyper inden hun hørte om Jungs. Sammen med sin datter, Isabel Briggs Myers, udviklede hun en praktisk måde til at beskrive rækkefølgen af hver persons Jungianske præferencer – på den måde skabtes forkortelserne med fire bogstaver.

Dette er kun en meget forsimplet beskrivelse af Myers-Briggs teori da vi definerer personlighedstyper forskelligt i vores model. Interesserede gæster skulle læse "Gifts Differing: Understanding Personality Type", af Isabel Briggs Myers.

Grundet sin enkle anvendelse, deles navngivningsmodellen med fire bogstaver nu af et antal forskellige teorier og indgangsvinkler, så som Socionics, Keirsey Temperament Sorter, Linda Berens Interaction Styles og mange flere. Det er dog vigtigt at huske, at selvom disse forkortelser kan være identiske eller næsten ens, korresponderer deres betydning ikke altid. En af årsagerne til denne grundige indføring er, at vi ønsker at gøre det klart at der ikke findes én enkelt definition til denne type koncepter – hver teori definerer dem på sin egen måde, så hvis du møder fem mennesker, som alle siger "jeg er en INFJ", er det meget sandsynligt at der vil være forskel på deres definition af hvad INFJ betyder. Der er selvfølgelig meget der korresponderer mellem de teorier, som deler denne type navne – deres typebeskrivelser er dog på ingen måde identiske.

Men lad os lægge typeteorierne til side for en stund. En anden måde at se på individers personlighed, er gennem en egenskabsbaseret model i stedet for en typebaseret model. Hvad mener vi med det? I stedet for at forsøge at skabe 4 (eller 8, 16, 32...) forskellige typer og passe personen ind i disse, kunne vi i stedet definere et antal egenskaber og måle personers præferencer ved hjælp an veldefinerede skalaer, hvor vi ser på deres score uden at kategorisere dem. Du har måske hørt om begrebet Ambivert, som er et perfekt eksempel i dette tilfælde. Ambiversion betyder at en person er mere eller mindre lige i midten, på skalaen mellem Introversion og Ekstroversion, uden at være enten for social og udadvendt, eller overdrevent tilbagetrukket – hvilket går imod den Jungianske model beskrevet ovenfor. Enhver typebaseret teori vil sandsynligvis have svært ved at kategorisere individer, som ender med at befinde sig på skillelinjen, uanset hvor mange skillelinjer du anvender.

Egenskabsbaserede teorier ville simpelthen sige, at en Ambivert er en moderat Ekstrovert person, og lade det blive ved det, uden at tildele dem en personlighedstype. En sådan tilgang gør det helt sikkert meget nemmere, på en troværdig måde at måle sammenhængen mellem egenskaber i personligheden og andre karakteristika (f.eks. politiske holdninger), hvilket er årsagen til, at egenskabsbaserede indgangsvinkler dominerer psykometrisk forskning – men det er det hele, mere eller mindre. I modsætning til typebaserede teorier, er det umuligt at definere kategorier og typer, som senere kunne anvendes til lettilgængelige koncepter, til brug i diskussioner og til anbefalinger. Så selvom kategorier, som Ekstrovert og Introvert, nødvendigvis er begrænsende, så giver de os også muligheden for at beskrive en vigtig del af menneskets personlighed, samt at opbygge teorier som forsøger at forklare hvorfor vi gør hvad vi gør – noget som er mere troværdigt rent videnskabeligt, men som et ubestemmeligt udsagn som "du er 37% Ekstrovert", simpelthen ikke kan gøre.

Vi har kombineret det bedste fra begge verdener, med vores model. Vi anvender forkortelsesformatet, introduceret af Myers-Briggs, grundet dennes enkelhed og anvendelighed – vi har dog redefineret adskillige Jungianske egenskaber og tilføjet en ekstra, hvilket gør vores model enklere, samt tættere på den nyeste udvikling, nemlig personlighedens dimensioner, kaldet Fem Store personlighedstræk. Ydermere, i modsætning til Myers-Briggs og andres teorier baseret på den Jungianske model, har vi ikke inkorporeret kognitive funktioner, som Ekstrovert Tænkning eller Introvert Sansning, eller deres prioritering. Vi har i stedet valgt fem uafhængige skalaer og opbygget vores typer omkring disse. Dette har muliggjort stor testpræcision, og samtidig bevaret evnen til at definere og beskrive distinkte personlighedstyper.

Lad os nu gennemgå vores fem personlighedsaspekter ét efter ét, og derefter gå videre til typegrupperne.

Fem personlighedsaspekter

Dette afsnit beskriver de fem personlighedsaspekter som, når de kombineres, definerer personlighedstypen: Sind, Energi, Natur, Taktik og Identitet. Hvert af disse aspekter bør ses som en dobbeltsidet helhed, med den “neutrale” mulighed anbragt i midten. Den procentsats, som du ser efter at have gennemført testen, skal vise hvilke kategorier du ingår i, og hvor stærke dine præferencer er.

Lad os nu gennemgå personlighedsaspekterne ét efter ét:

Sind

Dette aspekt viser os hvordan vi interagerer med mennesker:

  • Introverte individer (I) foretrækker soloaktiviteter, tænker før de taler, bliver udmattede ved social interaktion.
  • Ekstroverte individer (E) foretrækker gruppeaktiviteter, tænker mens de taler, får energi af social interaktion.

Energi

Det andet aspekt afgør hvordan vi ser verden, og hvordan vi bearbejder oplysninger:

  • Intuitive individer (N) er fantasifulde, stoler på deres intuition, absorberet i idéer, fokuserede på hvad der kan ske.
  • Realistiske individer (S) er nede på jorden, stoler på deres sanser, absorberet i praktiske gøremål, fokuserede på hvad der er sket.

Natur

Dette aspekt afgør hvordan vi tager beslutninger og håndterer følelser:

  • Logisk fokuserede individer (T) er hårde, følger deres sind, fokuserer på objektivitet og rationalitet.
  • Principfokuserede individer (F) er sensitive, følger deres hjerter, fokuserer på harmoni og samarbejde.

Taktik

Dette aspekt afspejler vores tilgang til arbejde, planlægning og beslutningstagning:

  • Planlæggende individer (J) er beslutsomme, foretrækker klare regler og retningslinjer, anser tidsfrister som noget helligt, søger at afslutte.
  • Søgende individer (P) er gode til at improvisere, foretrækker at holde deres muligheder åbne, afslappede omkring deres arbejde, søger frihed.

Identitet

Til sidst Identitetsaspektet, som underbygger alle de andre, viser hvor meget tillid vi har til vores evner og beslutninger:

  • Assertive individer (-A) er følelsesmæssigt stabile, rolige, afslappede, nægter at bekymre sig for meget.
  • Forsigtige individer (-T) er selvbevidste, er opmærksomme på hvordan de opfattes, succesdrevne, perfektionister.

Typegrupper

Nu véd du hvad hver type indeholder. Men hvordan passer de sammen?

Vores system har to lag: det første (indre) lag definerer vores Roller, det andet (ydre) lag, vores Strategier.

Roller

Rollelaget afgør vores mål, interesser og foretrukne aktiviteter. Der er fire roller:

Analytikere (Intuitive og Logisk fokuserede [_NT_] typer, både Assertive og Forsigtige varianter)

Disse personlighedstyper er rationelle og upartiske, klarer sig fremragende i intellektuelle debatter, og indenfor videnskabelige og teknologiske områder. De er stærkt uafhængige, åbensindede, har en stærk vilje og er fantasifulde. De har en anvendelsesfokuseret tilgang til mange ting, og er meget mere interesserede i hvad der virker, end hvad der tilfredsstiller alle. Disse træk gør Analytikere til fremragende strateger, men giver også vanskeligheder, når det kommer til sociale aktiviteter eller romantik.

Diplomater (Intuitive og Principfokuserede [_NF_] typer, både Assertive og Forsigtige varianter)

Diplomater fokuserer på empati og samarbejde, de klarer sig fremragende indenfor diplomati og rådgivning. Personer fra denne gruppe er samarbejdsvillige og fantasifulde, de spiller ofte rollen med at skabe harmoni på deres arbejdsplads, eller i deres sociale cirkler. Disse træk gør Diplomater til varme, empatiske og indflydelsesrige individer, men kan også skabe problemer når der er behov for at stole på stringent rationalitet, eller når der skal træffes vanskelige afgørelser.

Kontrollanter (Realistiske og Planlæggende [_S_J] typer, både Assertive og Forsigtige varianter)

Kontrollanter er samarbejdsvillige og yderst praktiske, de indeholder og skaber orden, sikkerhed og stabilitet hvor de end kommer. Personer som tilhører én af disse typer, har en tendens til at være hårdtarbejdende, omhyggelige og traditionelle, og klarer sig fremragende indenfor logistiske og administrative områder, især hvor dette er baseret på klart definerede hierarkier og regler. Disse personlighedstyper holder sig til deres plan, og er ikke bange for at påtage sig vanskelige opgaver – de kan dog også være meget ufleksible, og modstræbende i forhold til at acceptere andre synspunkter.

Udforskere (Realistiske og Søgende [_S_P] typer, både Assertive og Forsigtige varianter).

Disse typer er de mest spontane af alle, og de deler også evnen til at forbinde med deres omgivelser, på en måde som er uopnåelig for andre typer. Udforskere er anvendelsesorienterede og praktiske, og klarer sig fremragende i situationer, hvor hurtig handling og tænkning er påkrævet. De mestrer værktøjer og teknikker, og anvender disse på mange forskellige måder – lige fra fysiske værktøjer til at overbevise andre – deres karaktertræk kan dog også få dem til at påtage sig risikable gøremål, eller til at fokusere udelukkende på sansemæssig nydelse.

Strategier

Strategilaget viser vores foretrukne måde at gøre ting og opnå mål. Der er fire strategier:

Selvsikker Individualisme (Introverte og Assertive [I___-A] typer)

Selvsikre Individualister foretrækker at gøre ting på egen hånd, hvor de stoler udelukkende på deres egne evner og instinkter i stedet for at søge kontakt med andre. De véd hvad de er gode til, og har en høj grad selvsikkerhed. Disse personlighedstyper tror fuldt og fast på, at personligt ansvar og tro på sig selv, er meget vigtige værdier. Selvsikre Individualister er ikke særligt opmærksomme på andres meninger, og foretrækker at stole på sig selv.

Personbegavede (Ekstroverte og Assertive [E___-A] typer)

Personbegavede søger social kontakt og har en tendens til at have rigtig gode kommunikationsevner, føler sig godt tilpas i sociale begivenheder, eller i situationer hvor de er nødt til at stole på, eller lede, andre. Disse typer er selvsikre omkring deres evner, og tøver ikke med at udtrykke deres meninger. Det betyder meget for Personbegavede, at spille en aktiv rolle i samfundet, og vide hvad der berører andre; de er dog ikke alt for bekymrede om hvad andre mener om dem.

Konstant Forbedrende (Introverte og Forsigtige [I___-T] typer)

Konstant Forbedrende er stille, individualistiske personer. De har tendens til at være perfektionistiske og succesdrevne, og anvender ofte meget tid og energi på at sikre at resultatet af deres arbejde er så godt som muligt. Som navnet antyder, er Konstant Forbedrende højt præsterende individer, som er dedikerede til deres fag – de har dog en tendens til at bekymre sig for meget over deres egen præstation.

Socialt Engagerede (Ekstroverte og Forsigtige [E___-T] typer)

Den sidste strategi anvendes af sociale, energiske og succesdrevne typer. Socialt Engagerede har en tendens til at være rastløse, perfektionistiske individer, tilbøjelige til at opleve både meget negative og positive emotioner. Deres nysgerrighed og villighed til at arbejde hårdt, betyder at de normalt vis er højtpræsterende, selvom de er ret sensitive personer. Typer som foretrækker denne strategi, har også en tendens til at lægge stor vægt på andres meninger; de værdsætter deres sociale status, og er ivrige efter at få succes i alt hvad de foretager sig.

Typetabel

Denne tabel viser alle mulige typer, sammen med deres roller og strategier:

Analytikere Selvsikker individualisme INTJ-A, INTP-A
Mestring af mennesker ENTJ-A, ENTP-A
Konstant forbedring INTJ-T, INTP-T
Socialt engagement ENTJ-T, ENTP-T
Diplomater Selvsikker individualisme INFJ-A, INFP-A
Mestring af mennesker ENFJ-A, ENFP-A
Konstant forbedring INFJ-T, INFP-T
Socialt engagement ENFJ-T, ENFP-T
Vagtposter Selvsikker individualisme ISTJ-A, ISFJ-A
Mestring af mennesker ESTJ-A, ESFJ-A
Konstant forbedring ISTJ-T, ISFJ-T
Socialt engagement ESTJ-T, ESFJ-T
Udforskere Selvsikker individualisme ISTP-A, ISFP-A
Mestring af mennesker ESTP-A, ESFP-A
Konstant forbedring ISTP-T, ISFP-T
Socialt engagement ESTP-T, ESFP-T